Ledelinjer & fliser

Havnehusene, Brabrand Boligforening

Contec Prefab A/S har designet en speciel flise for Brabrand Boligforening til beboercaféen i Havnehusene på Aarhus Havn. Fliserne er en abstraktion over skibssejl og er således en diskret reference til det omgivende maritime miljø. De bryder samtidig med det firkantede byggeri og spiller op til caféens ene skæve vinkel. Fliserne er fremstillet af Contec højstyrkebeton, der giver homogene overflader, som er meget holdbare og lette at vedligeholde. Det skæve mønster skaber dynamik i den ensartede overflade ved hjælp af skygger og dybde og giver derved gulvfladen en ekstra dimension.

Produktionsår: 2015

Københavns Universitet (KUA 2)

Til udvidelsen af Københavns Universitet Amager, KUA2, har Contec Prefab A/S produceret fliser til det indendørs bassin på det centrale torv og 72 trin til de primære trapper. Trin og fliser er alle fremstillet af Contec højstyrkebeton med en ekstrem densitet, hvilket resulterer i en glat og homogen overflade, der er slidstærk og ældes med en unik patina. Materialets styrke og holdbarhed muliggør en reduktion af materialeforbruget. Trinnene er produceret af et kun 20 mm tykt lag af højstyrkebeton.

Produktionsår: 2012