Vedligeholdelse

Sådan vedligeholder du din beton- og terrazzobordplade

Beton og terrazzo er naturmaterialer, der ældes med ynde. Derfor ændrer det æstetiske udtryk sig med tiden, hvilket er en del af charmen. Med den rette vedligeholdelse undgår man slidte og trætte bordplader, og patinaen gør dem kun smukkere at se på.

Vores bordplader og vaske i beton og terrazzo får en grundig behandling fra fabrikken og skal blot vedligeholdes med Contec Plejesæbe, som følger med ved levering. Det er vigtigt at undgå rengøringsmidler med kemikalier og syre, som f.eks. kalkfjerner og eddike, da det vil ætse bordpladen. Det samme gælder syreholdige madvarer. Så hvis du f.eks. spilder citron- eller rødbedesaft på bordpladen, skal det tørres af med en fugtig klud med det samme for at undgå pletter på bordpladen.

Begge materialer tåler moderat varme, men skal dog ikke udsættes for varme i længere tid. Brug derfor bordskånere eller lignende til afsætning af varme genstande. Opstår der med tiden ridser eller mindre skader, kan det repareres. Tal med din lokale forhandler om mulighederne.

Du kan læse mere om, hvordan du vedligeholder din beton- eller terrazzobordplade i vores folder Produktinformation.

Produkter til din beton- og terrazzobordplade

Bordplader i beton og terrazzo skal vedligeholdes som alle andre materialer. Hvis du vil have en pæn overflade i mange år, anbefaler vi at bruge Contec Plejesæbe ca. 1 gang om måneden. Med regelmæssig rengøring med plejesæben bliver terrazzo- og betonbordpladen samtidig mere modstandsdygtig over for snavs og pletter.

Du kan købe Contec Plejesæbe lige her.

 

Kalkaflejringer på terrazzobordpladen

Hvis der er kommet kalkaflejringer på din terrazzobordplade, kan de forsigtigt fjernes ved let slibning. Til slibning anbefaler vi slibepapir korn 400 eller slibesvamp, som du kan købe på vores webshop conteccoating.dk.